Ved pludselig akut skade eller sygdom
Hvis uheldet skulle være ude og dit dyr kommer til skade eller bliver syg, vil vi tage din hund til dyrlæge, hvis vi skønner, at det er nødvendigt. Dit dyr vil blive behandlet af Mosegaardens hunde- og kattepensions tilsynsførende dyrlæge og når det er muligt, af vores egen dyrlæge.
I sådan en situation, vil vi altid bestræbe os på, at få kontakt til dig eller den oplyste kontaktperson inden der igangsættes nogen behandling, såfremt det ikke er akut.
Et dyrlægebesøg er som udgangspunkt for egen regning, medmindre andet aftales, alt efter situationen.
Hvis dit dyr har en i forvejen kendt sygdom, halthed, sår, løbetid eller andet, er det vigtigt at informerer os om dette ved ankomsten. På denne måde kan vi undgå at blive unødigt bekymrede og undgå måske at påføre dig en dyr og unødvendig dyrlægeregning. Det giver os også mulighed for at holde øje med, om dit dyrs tilstand skulle forværres.
Dit dyr skal basisvaccineres
For at passe på dyrene hos Mosegaardens hunhde- og kattepension, Brande Internat, er det vigtigt at dit dyr følger vaccinationsprogrammet hos din dyrlæge.
For hunde gælder det at din hund skal vaccineres med en blandingsvaccine (DHP eller DHPPi) hvert 3. år. Denne vaccine dækker mod hundesyge (D), smitsom leverbetændelse (H), parvovirus (P) og Parainfluenza (Pi).
Desuden skal din hund årligt vaccineres for kennelhoste, enten med næsevaccinen (BbPi) eller med mundvaccinen (Bb Oral)
For katte gælder det, at din kat har basisvaccinerne på plads og revaccineres årligt mod kattesyge, katteinfluenza og FeLv (RCP eller RcPch)
Find os her
Kontakt os på
Tlf. 97 18 71 23
Mandag-fredag: 10.00-15.00
Weekender: 11.00-13.00
Eller send os en mail på brande@dyrenesbeskyttelse.dk
Sønderkærvej 11, Uhre, 7330 Brande