Kattepension
Når du giver os tilliden til at passe på din kat, er det vigtigste for os, at din kat har et trygt og rart ophold på Mosegaardens kattepension. Vi sætter os ind i den enkelte kats behov, så lige præcis din kat, får det som den har det bedst med.
Vores engagerede, kyndige og katteglade medarbejdere har altid tid sat af til kæl og snak hos kattene i pensionen. Din kat vil hver dag have mulighed for at komme ud på ”fællesrummet” i kattepensionen og løbe og lege med en medarbejder – måske også bare få lov til at få lidt nus og snacks, hvis det er det din kat aller helst vil.
Kattepension
1 kat: 135,- kr.
Følgende pris forudsætter at kattene bor sammen
2 katte: 220,- kr.
alle priser er pr. påbegyndt dag
På Mosegaardens kattepension er der indrettet seperate katteafsnit.
Din kat vil have herredømmet over sit eget ”katteværelse” på omkring 3 kvadratmeter, som er sikkert og hyggeligt indrettet med en stol klædt med tæppe, så den er blød at ligge højt på, samtidig med at der danner sig en kattehule under stolen, huler, kradsetræ, kattebakke, skåle til mad og vand samt legetøj.
Desuden råder vi også over 2 flugtsikrede kattevolierer, som din kat kan få mulighed for at udforske hvis den har lyst og er klar til det. Vi kan dog aldrig garantere, at din kat kan få et værelse med voliere til.
Hvis din kat er vant til at komme ud på tur i sele, er dette også en mulighed, såfremt selen er medbragt og dette er informeret om ved ankomst.
Du er velkommen til selv at medbringe din kats egne sager. Vi råder dog til, ikke at medbringe ting du ville blive ked af at miste, samt blive glade for, hvis du vil hjælpe os med at huske at få alle din kats ting med hjem igen når du henter den fra kattepensionen. Skulle der ske bortkomst eller skade på kattens ting, er det som udgangspunkt for egen regning.
På kattepensionen fodre vi med et godt og mildt tørfoder, og supplere gerne med vådfoder, tun og lignende. Dette aftales ved ankomst, så din kat får det du ønsker.
Hvis du ønsker, at din kat skal have det mad den plejer at få, bedes du selv medbringe dette og så sørger vi selvfølgeligt for, at det er dens egen mad den får serveret. Vi har køleskab til rådighed, hvis du medbringer noget som skal opbevares på køl. Får din kat medicin medbringes dette selv og oplyses grundigt ved ankomst. Så sørger vores medarbejdere at din kat får sin medicin hver dag.
Kattepensionen
Her er Rosa lige på løbe-nusse-lege tur ude på fælles gangen i kattepensionen. Her kan hun lige få et overblik over pensionen og kræve nus fra medarbejderne
Katteværelset
Rosa viser stolt sit værelse frem, hvor hun både har en kattebakke, et kradsetræ, en vandskål samt to skåle til tørfoder og vådfoder, en stol med tæpper på, så der dannes en hule nedenunder samt hylder, så hun kan sidde oppe i forskellige højder, og holde øje med det hele
Kattevoliere
Rosa elsker at kunne gå ind og ud som det passer hende, så hun kan holde styr på fulgene udenfor. Herude kan hun også klatre, putte sig på- eller under stolen og der er ligeledes både vand og en kattebakke ude i volieren
Find os her
Kontakt os på
Tlf. 97 18 71 23
Mandag-fredag: 10.00-15.00
Weekender: 11.00-13.00
Eller send os en mail på brande@dyrenesbeskyttelse.dk
Sønderkærvej 11, Uhre, 7330 Brande